Musik har altid været min store lidenskab. Jeg har spillet og sunget siden jeg var helt lille. Jeg har bl.a. gået til blokfløjte, guitar, klaver, saxofon, solosang og kor i de fleste år af mit liv. Sidst jeg sang i kor var det i Nevertheless-koret i Århus, der dirigeres af Lise Lotte Brix.
Jeg har de sidste 15 år elsket det amerikanske kvindeband Indigo Girls. Især de tidligere albums er virkelig gode. Jeg har også altid været vild med Reggae (og ikke kun Bob Marleys Legend), og jeg er også glad for Tina Dickows album Notes. Og så har jeg jo en svaghed for spansk musik, både pop, rock og flamenco.Og jeg har længe været i gang med
både Miguel
Cervantes’ Don Quijote og If on a Winter's Night a
Traveler af Italo Calvino... Jeg er desværre
gået død i begge bøger, så nu må
vi se om jeg nogensinde bliver færdig.
Derudover kan jeg fortælle at jeg har
været medlem af Rød Ungdom,
Århus i en længere årrække, men nu da jeg
er blevet for gammel til at være medlem af sådan en
ungdomsafdeling, har jeg meldt mig ind i Enhedslisten i stedet. Udover
engang i
mellem at optræde (synge) til Rød 1. maj (Botanisk Have i
Århus og Tangkrogen Århus) er jeg dog ikke politisk aktiv
længere. At hidse mig op, brokke mig og evigt diskutere diverse
politiske
emner er dog stadig lige mig :-)
Opdateret i juni 2005