Den moderne nordamerikanske indianske roman

Robert A. Kercher

En diskussion af den moderne nordamerikanske indianske roman med særligt fokus på fire værker af Montana-forfatterne William D’Arcy McNickle og James Welch

Af Sophie Mathilde Møldrup-Lakjer

Opgavestatus: speciale
Vejleder: Tabish Khair

Århus Universitet,
Institut for Engelsk Filologi

INDHOLDSFORTEGNELSE

Summary

Title: A Discussion of the Modern Native American Novel with Special Emphasis on Four Works by Montanan Authors William D’Arcy McNickle and James Welch

Author: Sophie Mathilde Møldrup-Lakjer; University of Aarhus, December 2003

This thesis is a discussion of the complex question of “Indian” identity and in particular a discussion and analysis of the modern Native American novel. Using literary theory and analysis, I compare the classical Euro-American novel (exemplified by A. B. Guthrie Jr.’s The Big Sky) with four Native American novels by Montanans D’Arcy McNickle and James Welch in order to examine whether there is an Indian subgenre of the novel that differs radically from the classical existential Euro-American novel, not only in theme, but also in structure, tone, and narrative style, etc. As Leslie Fiedler points out in his Love and Death in the American Novel (1960), familiarity with the sociological, psychological, historical, anthropological and generic context of a piece of Native American literature is as important as the text itself; hence a chapter which highlights Native American cultural history is included.

Preceding my detailed analyses of the above novels, I discuss the theoretical aspects of these premises and compare the general patterns of the Euro-American novel with the Native American novel. I show how the Euro-American novel applauds individuality, mobility and leaving the past behind, whereas the Native American novel sees coming home as the final solution and instead applauds collectivity and community. Thus the theme of coming home is essential to this literature: the troubled main character comes home to the reservation only to find himself distanced and alienated from his tribal culture. Only through a close relationship with an elder with deep roots in the traditional Native American culture is it possible for him to restore his identity and to become one with his people, his past, present and future. Whereas the Euro-American novel is told in a strict, linear, logical, and forward moving (progressive) style corresponding to the Euro-American way of thinking and way of life, the Native American narrative moves in circles and irregular patterns. I focus on the following typical Native American literary elements:

• theme: distance and lack of communication; alienation and search for identity; the transpersonal self and tribalism

• plot: homecoming, the close relationship with an elder relative and cultural recovery through traditional rituals and ceremonies;
  incorporation of mythological elements; dreams and visions; the spiritual and religious relationship to nature; humiliation and trials
  concerning manhood; in-depth understanding and catharsis

• narrative elements: the complex oral tradition including interaction, frequent changes of point of view and a circular pattern of
  repetition; flashbacks and other non-chronological literary elements; use of surrealistic elements (humor and trickster-figures).
  

In the conclusive detailed analyses of The Surrounded and Wind from an Enemy Sky by D'Arcy McNickle, and Winter in the Blood and The Death of Jim Loney by James Welch, I show the presence of these elements. To test the validity of my thesis, I further include the non-Montanans N.Scott Momaday's House Made of Dawn and Leslie Marmon Silko's Ceremony. My conclusion is that there truly is a genuine Indian subgenre that in its own right constitutes a contrast to the Euro-American novel.

‘Being Indian is in the heart’ says Hank Chopwood, a 57-year-old artist and keeper of a medicine bundle he admittedly doesn’t understand. ‘It is not your clothes or language. You’ve got to walk it, sleep it, live it’ he says. ‘It isn’t just braids. It isn’t just going into a sweat or saying I’m a Native American. You know it in your soul. [You] may be alienated and searching, but [you]’re still Indian. It’s like a tattoo that never wears off’ (Kaimin 12).

Forord

Under et studieophold i 1998 på University of Montana i Missoula, Montana, USA, stiftede jeg  bekendtskab med flere værker om Montanas indianere af forfatterne D’Arcy McNickle og James Welch. Da jeg under mit ophold samtidigt lærte flere af egnens lokale indianere at kende, gik det op for mig, hvor dyb og interessant disse folks kulturer og litteraturer var og er, og jeg var ærgerlig over, at vi i Danmark (på Engelsk Institut i Århus i hvert fald) beskæftiger os så lidt med denne del af koloniseringshistorien og ked af, at også resten af verden synes at betragte de indianske folk og deres kulturer som noget fortidigt og dødt og ikke som noget aktuelt og levende.

Især i McNickle og Welchs romaner er det tydeligt, at kulturen stadig er rig og dyb, og at litteraturen har utroligt meget at byde på. Jeg håber derfor med dette speciale at kunne kaste lys på noget glemt eller ignoreret og introducere de indianske romaner til dét bredere publikum, de fortjener, samt gøre læserne opmærksomme på, at der findes megen god litteratur af indianere og ikke blot om dem.

Jeg håber også med dette speciale at kunne udtrykke min hyldest til Montana, til statens natur og beboere. De fire romaner, jeg primært vil beskæftige mig med, handler netop om Montanas indianere, om forholdet til naturen, til de hvide, og ikke mindst til sig selv, og de fire romaner har alle et fælles tema, nemlig en identitetskrise, der ender med en hjemkomst.

Jeg tilegner dette speciale

min familie

og Per Dalum Jensen

Århus, den 12. december 2003,
Mathilde Møldrup

Indledning

Med koloniseringen af Amerika kom den europæiske individualisme i det amerikanske Vilde Vesten til at stå ansigt til ansigt med den tredje verdens stammekultur og kollektivisme, og resultatet blev utallige konflikter og misforståelser, der har fortsat op til den dag i dag. De nordamerikanske indianske romaner tilbyder et unikt indblik i dette store kultursammenstød og konsekvenserne heraf, og jeg vil i dette speciale sætte netop denne type roman under lup og særligt fordybe mig i fire værker af hhv. William D’Arcy McNickle (Flathead-indianer, f.1904-1977) og James Welch (Blackfeet[1]/Gros Ventre-indianer, f. 1940), der begge er født og bor/har boet en stor del af deres liv i Montana, og som begge også har taget en del af deres uddannelse på University of Montana i Missoula, hvor jeg selv har studeret et semester.

Spørgsmålet er imidlertid, om man som udenforstående overhovedet kan værdsætte den nord-amerikanske indianske litteratur. Kræver det fx indianske gener? (arv), eller en fortrolighed via bosættelse blandt indianere i en længere årrække? (miljø). Min holdning er, at det er muligt for hvide at forstå den indianske litteratur – det kræver blot, at man sætter sig grundigt ind i kulturen inden læsningen. Jeg vil derfor i kap. 3 kort redegøre for de nordamerikanske indianeres kultur- og litteraturhistorie, da en dybere analyse af nogle af romanerne uden denne indsigt ellers ville gå tabt. Jeg støtter mig således til kritikeren Leslie Fiedlers teori om, at det med denne slags litteratur ikke er nok kun at se på værket i sig selv (og altså adskille litteratur og kontekst som nykritikerne kræver det), men at det derimod er uhyre vigtigt at have et historisk og etnografisk kendskab til forfatternes kulturer for helt at opfatte og forstå dybden af deres værker (se kap. 5.1).

Alene dét at kalde disse værker for “indianske litteraturstykker” er problematisk, da indianerne som bekendt ikke havde noget skriftsprog før mødet med de hvide europæere. Desuden er det vanskeligt præcist at definere, hvad begrebet “indiansk” dækker over. Jeg vil derfor i kap. 2 diskutere dette spørgsmål, og jeg vil argumentere for, at det indianske folk rent faktisk havde en“litteratur”, før de begyndte at skrive – den var blot mundtlig. Tilsvarende vil jeg i kap. 5.2 bl.a. diskutere hvilke litterære analysemetoder, der bedst afdækker det særpræg, der kendetegner den moderne indianske roman.

Kernen i dette speciale vil nemlig være den hypotese, at der findes en litteratur, der er ren “indiansk”, ikke blot mht. temaer, men også i struktur, stil, tone og fortælleteknik, og at den derfor adskiller sig væsentligt fra den euroamerikanske litteratur. Jeg vil derfor i kap. 4 som udgangspunkt for en sådan sammenligning kommentere og analysere A. B. Guthrie Jr.’s The Big Sky som eksempel på den euroamerikanske roman, der følger den hvide, vestlige litterære tradition. Som kontrast hertil vil jeg i min behandling af den moderne nordamerikanske indianske roman først påpege nogle typiske og vigtige fællestræk (kap. 6), hvorefter jeg i en mere detaljeret gennemgang og analyse af D’Arcy McNickles The Surrounded (1936) og Wind from an Enemy Sky (1978) samt James Welchs Winter in the Blood (1974) og The Death of Jim Loney (1979) vil påvise og dokumentere tilstedeværelsen af disse fællestræk (kap. 7). I kap. 8 vil jeg sammenholde denne indianske tradition med den euroamerikanske i en skematisk oversigt.

Jeg har valgt de analyserede romaner, fordi de alle har det fællestræk, at de omhandler livet på og omkring reservaterne i Montana, hvilket også har givet en naturlig afgrænsning af mit materiale. Jeg vil dog også løbende inddrage mere kendte værker som Ceremony af Leslie Marmon Silko og House Made of Dawn af N. Scott Momaday for at se, om også de indeholder de samme (indianske) træk Endelig vil jeg i konklusionen (kap. 9) sammenfatte disse undersøgelser.

Jeg har desuden valgt at bruge betegnelsen “indianere” om den store befolkningsgruppe, der levede i USA, da Columbus kom til Amerika, selv om dette begreb er problematisk, idet det er en “hvid” og forenklende betegnelse, der skærer alle stammer, kulturer, sprog og traditioner i Amerika over én kam. Jeg har endvidere valgt at se bort fra diskussionen om, hvilken betegnelse for Amerikas oprindelige befolkning, der er den korrekte: First Nations, American Indians, Native Americans, Amerindians, Special Americans, m.fl. På dansk giver ordene inder og indianer imidlertid ingen grund til misforståelse, og jeg har derfor valgt at bruge betegnelsen indianer om Amerikas oprindelige befolkning.

2004 © Sophie Mathilde Møldrup-Lakjer

NB! Du kan læse mere af specialet ved at henvende dig til mig på mathilde snabela lakjer punktum dk

[1] Jeg vil fremover kun bruge udtrykket Blackfeet og ikke Blackfoot, som mange antropologer ellers har valgt at gøre. Jeg bygger mit valg på en udtalelse af Welch (“Blackfeet, always Blackfeet”), som han gav til Laura Coltelli under et interview (Coltelli 189). Det er også mit indtryk at termen Blackfoot er blevet forældet og har da heller aldrig hørt det brugt under mit eget ophold på Blackfeet-reservatet og i Montana generelt, selv om Blackfoot stadig står skrevet på flere skilte, kort, bøger og souvenirs m.m.